Velkommen til Hobro Sejlklubs Sejlerskole
Opstart:
De elever, som er optaget på sejlerskolen, mødes i Hobro Sejlklub torsdag den 9. april 2026 kl. 19.00, hvor der vil være en gennemgang af praktiske ting i forbindelse med sejladserne og undervisning om bl.a. knob og stik, beklædning og sikkerhedsudstyr og bådens benævnelser.
Sejladserne foregår mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 18 – 20.00 J-80`er med en instruktør i hver båd med 2 timers lektioner på fjorden ud for Sejlklubben.
Kurset omfatter 10 lektioner med sejlads en gang om ugen + sikkerhedsaften og en aften med fælles tursejlads for hele sejlerskolen.
Pris for at deltage:
Sejladskurset koster kr. 1.000,00
Første års medlemskab i forbindelse med sejlerskole koster kr. 256,00. De følgende år kontingent efter klubbens gældende satser.
Undervisningen tilpasses de evner og forkundskaber, som deltagerne har.
Vi har et begrænset antal pladser på vores sejlerskole, så det er derfor først til mølle princippet.
Tilmeld dig derfor nu, hvis du har lyst.