Ordensreglement for Hobro Lystbådehavn

Ordensreglement for Hobro Lystbådehavn


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter i medfør af § 15, stk. 2 i Lov om havne
(Lbk. nr. 457 af 23. maj 2012) nedenstående som ordensreglement for Hobro Lystbådehavn:


Grundlæggende oplysninger om Hobro Lystbådehavn
Havnens navn: Hobro Lystbådehavn

Havnens ejer: Hobro Sejlklub

Havnemyndigheden for Hobro Lystbådehavn er: Bestyrelsen for Hobro Sejlklub eller den af bestyrelsen indsatte havnemester.

Kontaktinformation til havnen:
Nedre Strandvej 75, 9500 Hobro
Cvr.: 61623728
Telefon: 51 95 00 78
Mail:
Hobro Lystbådehavns sø- og landområde er beliggende indenfor de herunder angivne
koordinater, som gengivet på havneplanen i bilag 1.

Det til havnen hørende søområde er begrænset af rette linjer gennem nedenstående koordinater:
1) 56o38,612’N – 009o48,851’E, kyst
2) 56o38,604’N – 009o48,856’E, knækpunkt
3) 56o38,577’N – 009o48,781’E, knækpunkt
4) 56o38,565’N – 009o48,660’E, knækpunkt
5) 56o38,582’N – 009o48,586’E, knækpunkt
6) 56o38,587’N – 009o48,582’E, kyst

Det til enhver tid gældende standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne (Bek. nr. 9139 af 15. april 2002) er gældende for Hobro Lystbådehavn (bilag 2).

Særlige regler for Hobro Lystbådehavn:
1. Havneområdet:
Havneområdet omfatter landområde matrikelnummer 4ab og 4ah samt søområde, som gengivet på havneplanen i bilag 1.

2. Hjemmehørende pladsliggere:
2.1. Fartøjer, der placeres i havnen, skal til stadighed være i forsvarlig stand og som minimum være ansvarsforsikret.


2.2. Grøn/rød-markeringsplade skal vise grønt ved mere end 1 døgns fravær. Forventet hjemkomst noteres på markeringspladen med kridt eller lignende.

3. Sejlads og fortøjning:
3.1. Al ind- og udsejling af havnen skal foregå med passende langsom fart af hensyn til forbipasserende småbåde og kajakker. Undtaget herfra er skibe, som politiet, forsvaret, det statslige eller kommunale redningsberedskab anvender, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, søulykker eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.

3.2. Alle fartøjer, der benytter havnens pælepladser, er forpligtet til, som minimum, at være fortøjet med 2 fortrosser og 2 agtertrosser med fjedervirkning på de trosser, der går til bro eller kaj. Endvidere skal der benyttes minimum 2 fendere mod nabobåd.

3.3. Når båden ikke er i havn, skal fortøjninger være ophængt på bro, kaj eller pæle. Klamper, kroge og lignende, skal anbringes på indersiden af pælene i pladsens længderetning.

4. Søsætning, optagning og opbevaring:
4.1. Søsætning og optagning af fartøjer, må kun foretages ved de af bestyrelsen anviste broer og kajanlæg.

4.2. Bådvogne og store bådstativer på hjul, skal umiddelbart efter søsætning fjernes fra havnens område.

4.3. Umiddelbart efter optagning skal alle private fortøjninger, strækliner og øvrige ejendele fjernes fra bådpladsen.

5. Miljø, vand og el:
5.1. Miljøfarligt affald, såsom spildolie, malingrester, fortynder, m.m., skal anbringes i havnens miljøstation. Bådbatterier skal bådejere selv bortskaffe. Der henvises endvidere til havnens affaldsplan.

5.2. Der må ikke foretages permanent tilkobling til el-stander. Opladning af batterier, brug af el-varmere og lignende må kun finde sted under behørigt opsyn af fartøjsejer. Vinterliggere skal have strømforbruget registreret gennem en tilkoblet bi-måler.

5.3. Der skal iagttages særlig opmærksomhed i omgang med el, når fartøjerne står på land. Ledninger og forlængerledninger skal til stadighed være holdt i forsvarlig stand.

6. Ophold og adfærd:
6.1. Hunde skal føres i snor på havnens område, og efterladenskaber skal omgående fjernes af hundens ejer. Hunde må ikke medbringes i klubhuset.

6.2. Støjende og generende adfærd er bortvisningsgrund. Der forventes ro på området efter kl. 23.00.

6.3. Parkering af køretøjer skal ske på det dertil indrettede parkeringsareal. Parkering på havne- og kajanlæg, er som udgangspunkt forbudt, men af- og pålæsning af bagage er tilladt. Dog skal køretøjet flyttes til parkeringspladsen umiddelbart efter.

6.4. Autocampere henvises til særlig p-plads for autocampere.

Hobro Lystbådehavn kan i forretningsbetingelser, takstblade, vedtægter og lignende, fastsætte regler for betaling, vilkår for benyttelse af faciliteter, m.v. inden for havnens sø- og landområde.


Afskrift af Efterretninger for søfarende uge 35 -2020:

Danmark. Kattegat.
Mariager Fjord.
Hobro Lystbådehavn.

Ordensreglement. Detaljer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har 18. august 2020 fastsat nyt ordensreglement for Hobro Lystbådehavn.

Reglementet træder i kraft 28. august 2020. 56° 38,6'N - 009° 48,8'E, Hobro Lystbådehavn.
Note Oplysning om indholdet af ordensreglementet kan fås ved henvendelse til vedkommende havnemyndighed. Søkort 110plan. Publikation www.danskehavnelods.dk. (TBST 18. august 2020. Publiceret 20. august 2020)


Bilag 1: Havneplan for Hobro Lystbådehavn
Bilag 2: Standardreglement for lystbådehavne og mindre fiskerihavne.









Det til havnen hørende søområde er begrænset af rette linjer gennem nedenstående koordinater:
1) 56o38,612’N – 009o48,851’E, kyst
2) 56o38,604’N – 009o48,856’E, knækpunkt
3) 56o38,577’N – 009o48,781’E, knækpunkt
4) 56o38,565’N – 009o48,660’E, knækpunkt
5) 56o38,582’N – 009o48,586’E, knækpunkt
6) 56o38,587’N – 009o48,582’E, kyst