Så er planlægningen af kapsejladserne ved at være klar.
Invitation til årets kapsejladser
Nu bliver det snart rigtigt forår og sommer igen og onsdagene skal bruges til kapsejladser på fjorden. Alle ”gamle” og ”nye” kapsejlere er velkomne.
Første sejlads må blive den 6. maj. Herefter alle onsdage frem til den 24. juni, hvor vi har sommerafslutning. Måske går turen til Høllet.
Sejladserne genoptages 5. august og fortsætter onsdage september ud, med sidste sejlads 30. september.
Banen vil blive udlagt som vanligt, men noget længere.
Nye deltagere vil kunne få oplysninger om banen ved henvendelse til ældre sejlere eller undertegnede.
Den 29. august er der AMBU-sejladser og i uge 36 er der jo nok en del frafald på grund af Læsøturen.
Men sejladsen den 2. september aflyses ikke for dem, som bliver hjemme.
I maj, juni og august sejles med start kl. 19. I september med start kl. 18.
Prisen for at deltage i årets kapsejladser er 300 kr. pr. båd. Beløbet indbetales pr. mobilpay til klubben nr. 14310 inden første start eller kontant til undertegnede.
Tilmelding og registrering er nødvendig og bør ske i god tid før første sejlads. Det kan ske til undertegnede på mail. bjim@webspeed.dk.
Med venlig hilsen
Bjarne