< Tilbage

Invitation til Herretur til Læsø13-06-2015 - 11:02

Havsejlads, hummerhaler og højtskummende mikrobryg er de planlagte højdepunkter, når
sejlklubbens sømænd i fire døgn sejler drengetur sammen. Det sker med fælles afrejse fra
Hobro onsdag 2. september 2015

Havsejlads, hummerhaler og højtskummende mikrobryg er de planlagte højdepunkter, når
sejlklubbens sømænd i fire døgn sejler drengetur sammen.

 

Det sker med fælles afrejse fra Hobro onsdag 2. september klokken 16.


Torsdag håber vi at nå Læsø efter overnatning i Hadsund eller Øster Hurup.

 

På Læsø satser vi på, at fiskerne har fanget godt med hummere, som vi kan forlyste os med fredag aften efter et
eftermiddagsbesøg på Læsø Bryghus.

 

Lørdag slår vi et par skønne smut over Kattegat, overnatter i Hals eller Øster Hurup, inden vi søndag eftermiddag er hjemme igen.


Indkøb og madlavning båd for båd.

Dog er morgenmaden fælles for 25 kroner pr. mand pr. dag.


Desuden opkræver vi et beskedent beløb for deltagelse i udflugt på Læsø.

 

Tilmeld dig inden sommerferien - med eller uden båd - så forsøger vi at finde plads, så alle kan være med.


Gå aldrig glip af noget. Gå slet ikke glip af en drengetur uden garanti for noget som helst, heller ikke havvejr.

 

Der er informationsmøde, mandag den 17. august kl. 19.30 i Klubhuset.


Sejlsportslige hilsner
Peter og Axel
20 18 08 16 / peter.ottosen@rockwool.com
40 60 75 11 / axpr@berlingskemedia.dk

< Tilbage