< Tilbage

Læsøturen 201602-08-2016 - 13:10

Havsejlads, hummerhaler, højtskummende humle og rønnertur er de planlagte højdepunkter,

når sejlklubbens sømænd i fire døgn sejler drengetur sammen. Det sker med fælles afrejse fra

Hobro onsdag 7. september klokken 16.

Invitation

Havsejlads, hummerhaler, højtskummende humle og rønnertur er de planlagte højdepunkter,

når sejlklubbens sømænd i fire døgn sejler drengetur sammen. Det sker med fælles afrejse fra

Hobro onsdag 7. september klokken 16.

 

Torsdag håber vi at ankomme til Læsø efter overnatning i Øster Hurup.

 

På Læsø satser vi på, at fiskerne har fanget godt med hummere, så vi kan forlyste os fredag aften efter ølsmagning

og fire timers natursafari med Rønnerbussen til Hornfiskrøn.

 

Lørdag slår vi et par skønne smut over Kattegat, overnatter i Øster Hurup, inden vi søndag eftermiddag er hjemme igen.

 

Indkøb og madlavning båd for båd.

Dog er morgenmaden fælles. Tilmeld dig senest fredag 19. august - med eller uden båd - så forsøger vi at finde plads, så alle kan være med.

 

Tilmelding er bindende efter indbetaling af 400 kroner pr. person på kontonummer 5984-1176817.

 

Deltagergebyret dækker en samlet, fast pakke på 4 x morgenmad, ølsmagning og rønnertur med madpakke og en øl.

 

Yderligere oplysninger: p.ottosen@outlook.dk

 

Gå aldrig glip af noget. Gå slet ikke glip af en drengetur uden garanti for noget som helst, heller ikke havvejr.

 

Sejlsportslige hilsner, Peter og Axel

50 40 71 18 / p.ottosen@outlook.dk

40 60 75 11 / axpr@amtsavisen.dk

< Tilbage