Grillaften kl. 18.30.
Aktivitetsudvalget tænder op til fælles grillaften. Alle er meget velkomne!
På torsdag starter grillsæsonen på havnen, når aktivitetsudvalget tænder op til den færste af en række hyggelige samspisningsarrangementer, hvor alle er velkomne. Mød frem med kurven fuld af mad og drikke, en god portion godt humør og måske et lille festligt indslag!
Grillaftenerne er en enestående mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende, dele sejlererfaringer og sømandsskrøner, og i det hele taget blive rystet godt sammen. Specielt nyere medlemmer kan have gavn af at møde frem og lære "de gamle rotter" at kende.
Grillen er klar til det medbragte mad kl. 18.30. Hvis det regner eller er urimeligt koldt, spises der i klubhuset.