AMBU sejladserne
AMBU sejlads 2026:
Invitation til medlemmer i Hobro sejlklub, samt Mariagerfjords sejlklubber til AMBU-kapsejladser 2026 lørdag 29-08-2026
I lighed med tidligere år inviterer Hobro Sejlklub til AMBU-kapsejladser.
Alle sejlere er velkomne og helst i egne både.
Lørdag formiddag begynder med det velkendte ”Elefantræs”, som især, men ikke kun, er henvendt til langkølede både og også henvender sig til motorsejlere (motoren er dog slukket under sejladsen).
Der sejles én gang rundt klubbens kapsejladsbane.
Der er skippermøde kl. 930 og start kl.1000.
Frokostpause kl. 1130-1230.
Eftermiddagens kapsejladser (kapsejladsbåde og finnkølede) starter med skippermøde kl. 1230 og første start kl.1300.
Der vil blive inddelt i de sædvanlige løb og præmier efter antal deltagende både.
Der sejles to løb a´ 2 omgange på sejlklubbens kapsejladsbane.
Hobro sejlklubs bestyrelse har besluttet et deltagergebyr på 100 kr. pr. deltagende båd. Beløbet kan indbetales klubbens Mobilepay (14310) eller til undertegnede.
Og: Moleøl og pølser kan købes i klubben. Se Festudvalgets opslag
Bemærk venligst, at tilmelding er absolut nødvendig af hensyn til dommerne og resultatberegningerne. Tilmelding senest den 28-8-2026, men helst den 26-8 til mig eller bjim@webspeed.dk.
Sejler du ikke med, så kom og kig og få en god snak på havnen igen den dag.
Vel mødt
Hobro Sejlklubs kapsejladsudvalg